At være gravid er en stor oplevelse, men der er lagt i ovnen til en rutsjebane af følelser og ændringer i dagligdagen. Hvis du allerede er gravid, er du måske begyndt at føle adskillige biologiske og fysiologiske ændringer i dig selv.

De hormonelle forandringer giver kvalme, humørsvingninger, træthed, etc., symptomer, som kan blive forværret, hvis du samtidig har en familie, måske med flere mindre børn og et job, der skal passes. 

Hvordan håndterer du hjem, børn, og arbejde, mens du har humørsvingninger, træthed og graviditetsrelaterede smerter? 

Det er så sandelig heller ikke let….

Men den gode nyhed, er der findes forskellige måder og gode råd, der kan gøre det muligt for dig nyde hele pakken, hjem, familie, job og graviditet på en gang.

 

De 10 gode råd kommer lige her…

1. Kost

Start med en sund kost. Food cravings, øget appetit og spiseanfald… regn med, at alle bliver en del af dit liv i de næste ni måneder. Nøglen til at undgå mange problemer er, at få en sund kost. Spis friske grøntsager, salater og frugter som snacks i stedet for at ryge i fælden med chips, fastfood, slik og andre lækre sager med højt kalorieindhold. De vil uden tvivl kortvarigt gøre dig glad…. Men samtidig gøre dig sløv og bidrage til en stillesiddende livsstil, som kan være svær at komme af med.

 

2. 30 Minutter om dagen 

Du skal bevæge dig/motionere hver dag. Selv om det kun er 20-30 minutter, kan det gøre en kæmpe forskel. Du vil opnå en positiv virkning på dit humør. Din blodcirkulation bliver stimuleret og hjælper din voksende baby.

For at holde motivationen oppe kan du evt. tilmelde dig et af de mange motions og svømmehold for gravide, Disse tilbydes i mange kommuner eller i dit fitnesscenter. Her har du også chancen for socialisere og møde andre kommende mødre og få en snak med dem.

Er du i tvivl om, hvordan du må og kan træne som gravid?

Så læs denne bog, skrevet af Jean Vennestrøm PhD, den giver dig svar på de fleste af dine spørgsmål omkring træning og graviditet.

 

Bestil bogen her

 

Læs også artiklen i Børsen – Motion er nødvendig under graviditet

 

3. Vær åben over for din chef og dine kolleger

Giv din arbejdsplads besked, så snart du ved, du er gravid. Vær åben over for din chef og dine kollegaer. Lad dem vide, hvad du forventer og føler så de er beviste om din tilstand og har en mulighed for, at tage hensyn til den. Lyt også til chefen og kollegerne så I kan afstemme jeres forventninger til hinanden.

Hold din chef opdateret om dit helbred, meld ud hvis du føler du har brug for at få reduceret din arbejdsbyrde eller ændret dine arbejdsopgaver. Måske har du brug for nogle ekstra pauser og behøver så ikke hele tiden at skulle stå til ansvar for det. I nogle tilfælde kan nedsat tid være løsningen.

I sidste ende er det i alles interesse, at du kan møde ind og passe dit job og ikke ender op med en sygemelding. Måske kan du tale med din arbejdsgiver om at få et rådgivningsforløb med Gravid på Arbejde.

 

Læs succes historien om Denise – Denise der er mor til to, har i begge sine graviditeter, med stor succes, deltaget i et rådgivnings tilbud fra firmaet Gravid på Arbejde

 

 

Læs mere om rådgivningen til de Gravid og deres arbejdsplads

 

 

4. Hjemmearbejdsplads

Hvis du har mulighed for at arbejde hjemmefra, kan det muligvis være en løsning i perioder. På den måde får du en pause fra det daglige pres, men kan stadig løse dine opgaver. Samtidig kan du måske på den måde oparbejde lidt ekstra overskud.

 

5. Planlæg din tilbagevenden efter endt barsel i god tid

Tænk på og overvej, hvad der skal ske, når du vender tilbage til jobbet efter endt barsel og om du vender tilbage, husk så også at melde det ud i god tid til din chef. Tag stilling til, om du vil vende tilbage til det samme fuldtidsjob som før, eller hvis du overvejer et deltidsjob i stedet.

Forespørg fx om der er mulighed for arbejde hjemme, hvis det appellerer til dig. Når du på den måde planlægger på forhånd og får styr på dine jobmuligheder, vil det reducere risikoen for at det bliver en stressfaktor for dig. Glem ikke at diskutere emnet med din familie og hold dem orienteret om processen og beslutningerne.

 

6. Giv slip og lær at sige nej

Prøv at stoppe med at bekymre dig og prøv at lægge dit indre kontrolgen på hylden, både på arbejde og i hjemmet. Du bør forstå vigtigheden af at forblive rolig og glad i din svangerskabsperiode. Indse, at det virkelig er okay, hvis dit hus ikke altid er ryddeligt i hvert hjørne og ligner et Bo Bedre hjem. Undgå at stresse dig selv unødigt med små problemer på jobbet.

Hold dig langt væk fra konflikter og sladder, især hvis det er direkte eller indirekte relateret til dig og dit arbejde. Tag aktivt skridt til at minimere og håndtere stress, når den dukker op og vigtigst af alt, lær at sige nej.

 

7. Inddrag børnene

Har du allerede børn, så hjælp dine børn med at forstå situationen, så de kan yde en hjælpende hånd, når det er nødvendigt. De forstår ofte mere end man regner med. Det er samtidig en mulighed for at styrke deres uafhængighed og selvtillid.

Du kan fx opmuntre dem til at lave deres lektier selv, lade dem sørge for sig selv til måltiderne, smøre deres egen madpakke og gøre sig klar til skolen alene. Bed dem også om at rydde op og gøre rent på deres egne værelser og lad dem gerne hjælpe dig lidt med tøjvask og let husarbejde.

 

8. Inddrag din partner/ægtefælle

Bed din partner eller ægtefælle om at tilbringe mere tid i hjemmet end normalt. Lad ham forstå, at han er nød at overtage/hjælpe med nogle af de huslige pligter. Det kan være indkøb, madlavning, rengøring og tøjvask. Lad ham vide, at du har brug for aflastning også i forhold til børnene.

Vigtigst er det, at gøre ham klar over at du har brug for konstant kærlighed og følelsesmæssig støtte under din graviditet.

 

Vidste du at:

8 % af alle fædre får en efterfødselsreaktion, og mange får aldrig muligheden for at bearbejde den. Med den rette rådgivning kan du slippe bekymringerne og i stedet bruge energien på at nyde udsigten til at blive far.

 

Læs om rådgivningstilbuddet til far fra Gravid på Arbejde

 

9. Vi spiser det samme, ingen særforplejning

Gør det til en regel, at man spiser det det bliver serveret, der laves ikke særforplejning fordi nogen har lyst til noget andet. Der skal ikke være nogen konflikter bare fordi man vil have noget andet en det der bliver serveret. Lav evt. en fælles madplan/indkøbsplan i weekenden som alle committer sig til.

Det vil reducere stress og unødige konflikter, spare tid til indkøb og sikkert også penge når der ikke skal købes ind flere gange om ugen med fare for impulsindkøb.

 

10. Tag styring og tænk positivt

Rygsmerter, søvnproblemer, hævede ben og humørsvingninger vil sikkert ramme dig og det har du ingen kontrol over, men mængden af stress du vil opleve er noget du kan gøre noget ved. Tænk positivt, vær aktiv og prøv at fokusere på og prioriter nogle aktiviteter, der gør dig glad, det kunne shopping af ventetøj, gaver og tøj til din nyfødte, indretning og dekoration af børneværelset en tur på cafe med veninderne eller en tur ud i naturen.

Graviditet er ikke en lyserød sky, men en stor oplevelse for enhver kvinde, så prøv at nyde hvert et øjeblik

 

Til slut vil jeg bare ønske dig held og lykke, du vil snart være en smuk mor til en dejlig ny baby.

Jean Vennestrøm